jajob.dk

Relationsstærke medarbejdere søges til komplekst enkeltmandsprojekt

Fonden Landbo · CVR 30139569

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Місце
9560 Hadsund
Опубліковано
3 тижні тому
Дедлайн подачі
31 жовтня 2026
Зайнятість
Повна зайнятість
Категорія
Педагогіка та соціальна робота
Данська
Данська обов’язкова
Формат роботи
В офісі
Імпортовано з Jobnet

FONDEN BOTILBUDET LANDBO

Har du erfaring med enkeltmandsprojekter, autisme eller arbejdet med mennesker med selvskadende adfærd? Kan du bevare roen, være tydelig og stå fast - også når situationen bliver vanskelig?

Så kan du være den medarbejder, vi søger til et specialiseret enkeltmandsprojekt hos Fonden Botilbudet Landbo.

STILLING

37 timer om ugen

VAGTER

Døgnvagter

OPSTART

Hurtigst muligt

Om opgaven

Du bliver en del af et mindre team omkring en ung kvinde med autisme, som er normalbegavet og har en kompleks traumebaggrund. Hun har behov for omfattende støtte til at skabe struktur, forudsigelighed og sammenhæng i sin hverdag.

Opgaven kræver, at du arbejder vedholdende og tålmodigt med relationsdannelse. Tillid opstår ikke fra den ene dag til den anden, og det er afgørende, at du kan være stabil, rolig og tydelig - også når relationen bliver udfordret.

Den unge kvinde kan udvise selvskadende adfærd. Du skal derfor kunne handle fagligt og roligt i belastede situationer og samtidig være nysgerrig på, hvad hendes adfærd kommunikerer.

Arbejdet foregår i døgnvagter på både hverdage og i weekender.

Dine opgaver vil blandt andet være at
  • skabe en tryg, forudsigelig og struktureret hverdag
  • yde tydelig og omsorgsfuld guidning
  • hjælpe med planlægning og gennemførelse af daglige aktiviteter
  • arbejde målrettet med relationsdannelse og følelsesmæssig regulering
  • forebygge konflikter og selvskadende adfærd
  • bevare ro og overblik i pressede situationer
  • følge fælles faglige aftaler, handleplaner og strukturer
  • dokumentere observationer og den pædagogiske indsats
  • samarbejde tæt og loyalt med kolleger og ledelse
Vi søger dig, der
  • er psykisk robust, rolig og følelsesmæssigt stabil
  • kommunikerer klart, konkret og respektfuldt
  • kan være tydelig og retningsanvisende uden at blive hård
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå loyalt i et tæt teamsamarbejde
  • kan være i afvisning og modstand uden at tage det personligt
  • er tålmodig og forstår, at en bæredygtig relation kræver tid og kontinuitet
  • kan reflektere over din egen rolle og modtage faglig feedback
  • kan arbejde efter faste aftaler og undgå individuelle løsninger, som ikke er aftalt i teamet
  • har kørekort

Du behøver ikke være uddannet pædagog. Din personlige tilgang, stabilitet og erfaring vægter højt. Erfaring fra enkeltmandsprojekter, specialområdet, psykiatrien, autismeområdet eller arbejdet med traumer og selvskadende adfærd vil være en klar fordel.

Vi tilbyder
  • en meningsfuld og specialiseret opgave, hvor din indsats gør en mærkbar forskel
  • grundig introduktion til borgeren og opgaven
  • tæt faglig sparring og tydelig ledelsesmæssig opbakning
  • faste faglige rammer og fælles arbejdsmetoder
  • mulighed for supervision og faglig udvikling
  • et engageret team, hvor stabilitet, ærlighed og samarbejde prioriteres højt
Praktiske oplysninger

Stillingen: 37 timer om ugen med døgnvagter på både hverdage og i weekender.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål?

Kontakt forstander Myrna på telefon 22 93 30 43.

Send din ansøgning og dit CV

myrna@landbo.nu

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette medarbejdere.

Це оголошення від Fonden Landbo взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для Fonden Landbo? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає
+ Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Fonden Landbo