Genopslag - Skovfaglig kollega søges til den grønne omstilling i Tønder
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense SØ · Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Tønder · CVR 20814616
- Місце
- 6270 Tønder
- Опубліковано
- 7 днів тому
- Дедлайн подачі
- 15 листопада 2026
- Зайнятість
- Повна зайнятість
- Категорія
- Педагогіка та соціальна робота
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Vær med til at forme et grønnere Danmark
Danmark står midt i en historisk grøn omstilling. I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø arbejder vi målrettet med at forbedre klima, natur og vandmiljø – blandt andet gennem udtagning af lavbundsjorde og etablering af skov og vådområder. Som vores nye faglige profil i enheden Naturtilskud i Tønder, bliver du en central spiller i at administrere de tilskudsordninger, der gør de grønne projekter mulige for landmænd, kommuner og virksomheder.
Dine primære arbejdsopgaver:
Som en del af vores enhed vil du blandt andet skulle:
- Brobygge: Du er med til at omsætte politiske ambitioner til løsninger der fungerer i praksis, og indgå i faglige og tværgående samarbejder med kolleger i Tønder, København og Odense
- Være faglig support og sparringspartner: Du yder kvalificeret support til sagsbehandlere i komplekse og faglige afklaringer mv.
- Vejlede og kommunikere: Understøtte administrationsgrundlag i form af sagsbehandlerinstrukser, undervisning, bidrage til udvikling og videndeling i teamet.
- Optimere og forenkle: Du bidrager til forenkling og optimering i sammenhængen mellem regler, praksis og IT-understøttelse, under hensyntagen til tilskudsordningernes formål. Du kan også være den der driver konkrete forbedringstiltag og projekter.
- Understøtte ledelsen: udarbejde notater, beslutningsoplæg, bidrage til ledelsesbetjening generelt.
Vi søger en skov- og landskabsingeniør eller en med lignende naturfaglig baggrund. Du trives i krydsfeltet mellem faglighed, myndighedsudøvelse og praktisk implementering
Vi lægger særlig vægt på, at du
- Har forståelse for samspillet mellem politiske beslutninger og administrativ drift
- Er struktureret og løsningsorienteret og bevarer overblikket – også når opgaverne er komplekse og mange
- Kan formidle svært stof, så det bliver let forståeligt for både eksperter og den bredere målgruppe
- Er en holdspiller, der bidraget aktivt til et stærkt og positivt kollegialt fællesskab.
Hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bliver du en del af en arbejdsplads med stor samfundsmæssig betydning. Vi tilbyder et miljø, hvor høj faglighed og ambitiøse mål går hånd i hånd med et uformelt og stærkt kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder:
- Meningsfulde arbejdsopgaver: Du får ansvar for områder, hvor din viden gør en mærkbar forskel for dansk natur og klima
- En tryg og struktureret onboarding: Du bliver mødt med et gennemarbejdet introduktionsforløb og får tildelt en personlig buddy, der hjælper dig med at lande sikkert i både de faglige opgaver og det sociale fællesskab
- Fleksibilitet og balance: Vi vægter det tætte samarbejde på kontoret højt, men tilbyder fleksible arbejdstider til at understøtte en god hverdag
- Faglig vækst: Du bliver en del af en enhed med ca. 50 dedikerede medarbejdere, hvor der er rig mulighed for sparring og kompetenceudvikling
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst for skov- og landskabsingeniører i staten eller anden relevant overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Afhængig af erfaring og kompetencer er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Pioner Allé 9, 6270 Tønder.
Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat senest pr. 1. januar 2027.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Jutta Martensen på telefon 61 88 91 00 eller kontorchef Stig Gronwald-Jørgensen på telefon 21 13 47 59.
Du kan læse mere om styrelsen på www.sgav.dk.
Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis (inkl. karakterer) og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest søndag den 15. november 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47 i Tønder
Vi glæder os til at høre fra dig.
Це оголошення від Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense SØ взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗