Presserådgiver
Danmarks Meteorologiske Institut · CVR 18159104
- Місце
- 2100 København Ø
- Опубліковано
- 9 днів тому
- Дедлайн подачі
- 25 жовтня 2026 · Дедлайн через 4 дні
- Зайнятість
- Повна зайнятість
- Категорія
- Медіа, культура, туризм
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Du kommer til at arbejde i et hus, der bedriver uafhængig forskning under Nationalt Center for Klimaforskning, og som er Danmarks officielle varslingsmyndighed for farligt vejr. Alt det skal formidles klart, relevant og tilgængeligt til offentligheden, og her bliver du helt central. Du bliver en del af en styrelse, hvor innovation, læring og samarbejde fylder sammen med kollegaskab, mangfoldighed og en hverdag, der hænger fornuftigt sammen.
Hvad du skal lave I denne rolle bliver du en del af et team, der har ansvar kommunikation og for at drive og videreudvikle pressearbejdet for en ny, samlet styrelse med stor offentlig interesse. Du kommer til at arbejde både strategisk og praktisk med historier om vejr, klima, kortlægning, data og forskning, og du sikrer, at vores budskaber bliver tydelige, troværdige og tilgængelige. Du får god mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi fremstår i medierne og på sociale kanaler – og du anvender AI på en klog, sjov og ansvarlig måde.
- Udvikle og gennemføre presse- og mediestrategier for DMI, Kort og Grunddata
- Udarbejde pressemeddelelser, nyheder, indlæg og indhold til sociale medier
- Rådgive ledelse og faglige eksperter om mediehåndtering og formidling af forskningsresultater
- Opbygge og vedligeholde relationer til journalister og relevante medier
- Planlægge større presseindsatser – og kunne tænke hurtigt og strategisk, når virkeligheden ændrer sig
- Bidrage til visuel formidling, fx præsentationer og slides, der gør budskaberne skarpe og lette at forstå
- Du har erfaring med sociale medier, presse og strategisk kommunikation fra et bureau eller anden arbejdsplads - eller næsten ny på arbejdsmarkedet med relevant viden og motivation.
- Du er uddannet journalist eller har en anden relevant kommunikationsuddannelse.
- Du har erfaring med – eller er klar til at lære – populær formidling af forskningsresultater eller anden fagligt tung viden
- Du er en frontløber på AI eller har en positiv og nysgerrig tilgang til at arbejde med nye AI-værktøjer i staten
Du bliver en del af et engageret arbejdsmiljø med fokus på teamwork, innovation og læring – og hvor der også er plads til humor og en god snak på tagterassen. Ansættelse sker efter overenskomst med mulighed for kvalifikationstillæg samt pensionsordning. Du får en 37 timers arbejdsuge med mulighed for flekstid, og vi har fokus på personlig og faglig udvikling, så du kan vokse både i rollen og i din karriere.
Arbejdssted Dit arbejdssted bliver Sankt Kjelds Pl. 11, 2100 København, hvor DMI, Kort og Grunddata får base. Her får du moderne og åbne rammer, der understøtter både fordybelse, samarbejde og hurtig koordinering, når der sker noget i mediebilledet. Vi prioriterer gode digitale værktøjer, så du kan løse dine opgaver effektivt .
Vi arbejder bevidst med mangfoldighed og lægger vægt på, at forskellige perspektiver gør vores formidling bedre.
Sådan søger du stillingen Hvis du kan se dig selv som presserådgiver hos DMI, Kort og Grunddata, søger du stillingen via vores online rekrutteringssystem på vores hjemmeside. Her uploader du din ansøgning, dit CV og meget gerne eksempler på presse- og formidlingsopgaver, du er stolt af. Mellem første og anden samtale vil der indgå en opgave, som giver både dig og os et bedre billede af, hvordan vi kan samarbejde om presse og formidling. Vi behandler ansøgningerne løbende, så du er velkommen til at sende din ansøgning, så snart du er klar – vi glæder os til at blive en mere.
Це оголошення від Danmarks Meteorologiske Institut взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Danmarks Meteorologiske Institut? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.