Jurist med interesse for praktisk anvendt HR-jura og processtyring
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen · CVR 34042012
- Місце
- 2100 København Ø
- Опубліковано
- 2 дні тому
- Дедлайн подачі
- 8 листопада 2026
- Зайнятість
- Повна зайнятість
- Категорія
- Наука та експертна робота
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Om stillingen
Som jurist i HR får du en central og selvstændig rolle, hvor du både bringer din juridiske faglighed i spil i konkrete personalesager og er med til at opbygge de juridiske rammer for HR-området i en organisation i udvikling. Du får en alsidig rolle, der kræver både juridisk skarphed, god dømmekraft og evnen til at forstå og omsætte organisationens behov til tydelige, holdbare og praktisk anvendelige løsninger. En væsentlig del af din opgaveportefølje bliver at være med til at udvikle, etablere og kvalitetssikre processer, politikker, aftaler og øvrige HR-relaterede rammer. Du får mulighed for at tage ansvar for juridiske processer fra start til slut og være med til at sikre, at de både er juridisk velfunderede og fungerer i praksis for ledere og medarbejdere.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
- drive og kvalitetssikre juridiske processer i forbindelse med ansættelses- og personalesager
- være med til at udvikle og implementere nye processer og arbejdsgange på HR-området
- rådgive om og understøtte implementering af ny lovgivning, overenskomster og øvrige regelsæt
- indgå i dialog med faglige forbund om konkrete sager samt udvikling af politikker og lokalaftaler
- understøtte organisationsændringer og de personalejuridiske problemstillinger, der følger med
- bidrage til udvikling og fortolkning af politikker, aftaler og retningslinjer på personaleområdet.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant juridisk uddannelse, f.eks. cand.merc.jur., cand.soc.jur. eller cand.jur. samt en bred interesse for HR-området, og at du har flere års erfaring med personalejura og forvaltningsret.
Vi forestiller os, at du:
- motiveres af at arbejde bredt med HR-jura og af at bruge din juridiske faglighed tæt på organisationens hverdag
- har en solid juridisk faglighed og kan arbejde selvstændigt og sikkert med komplekse personalejuridiske problemstillinger
- har lyst til at være med til at opbygge og udvikle juridiske rammer, processer, politikker og aftaler på HR-området
- arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du trives i et miljø, hvor faglig sparring, samarbejde og videndeling er en vigtig del af hverdagen
- har god proces- og organisationsforståelse og kan se sammenhængen mellem jura, arbejdsgange, systemer og organisationens behov
HR er en nyetableret enhed i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er under fortsat opbygning. Enheden har ansvar for den forretningsnære og strategiske HR-understøttelse af styrelsen og skal samtidig være med til at udvikle de rammer, processer og arbejdsgange, der skal danne grundlag for styrelsens fremtidige HR-indsats.
HR understøtter styrelsens ledelse og driver samtidig en række udviklingsopgaver og HR-processer. Du bliver en del af et mindre team, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får mulighed for at præge både opgaveløsningen og den fortsatte opbygning af enheden. Stillingen er således en mulighed for dig, der motiveres af at kombinere personalejura med organisationsudvikling og samtidig gerne vil have indflydelse på opbygningen af et HR-område i udvikling.
Skal du være med til at forme fremtiden?
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som special- eller chefkonsulent i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Du kan finde oplysninger om lønniveauerne på www.loenoverblik.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for HR Kristiane Frost Thorius på telefonnummer 72 31 79 79 eller på e-mail kft@ufm.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du på et hvert tidspunkt i ansættelsen kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside ufsn.dk. Vi skal have din ansøgning senest søndag den 8. november 2026.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 46 og anden samtalerunde i uge 47. Der kan indgå en case i forbindelse med ansættelsessamtalerne. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.
Це оголошення від Uddannelses- og Forskningsstyrelsen взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Uddannelses- og Forskningsstyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.