Dansklærer til specialklassen S2 på Nymarkskolen
Slagelse Kommune · Nymarkskolen · CVR 29188505
- Місце
- 4200 Slagelse
- Опубліковано
- 2 тижні тому
- Дедлайн подачі
- 26 жовтня 2026 · Дедлайн через 5 днів
- Зайнятість
- Повна зайнятість
- Категорія
- Освіта та консультування
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
I S2 og S3 går der elever fra 3. til 9. klassetrin, fordelt på to klasser med omkring 10 elever i hver. Undervisningen varetages i tæt samarbejde mellem én lærer og én pædagog, og hverdagen er kendetegnet ved tydelige rammer, struktur og et stærkt fokus på relationer.
Vi leder efter dig, der brænder for dansk og har evnen til at gøre faget meningsfuldt, overskueligt og anvendeligt – også for elever, der har brug for en anderledes tilgang til læring. Du arbejder ambitiøst for, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og du ved, at faglig udvikling går hånd i hånd med tryghed, forudsigelighed og trivsel.
Uanset om du er nyuddannet og nysgerrig på specialområdet, eller om du har erfaring fra specialundervisning eller almenområdet, hører vi meget gerne fra dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med en mangfoldig elevgruppe og kan se dig selv i et tæt, professionelt samarbejde med både pædagoger og lærere.
Hos os bliver du en del af en skole, hvor samarbejde, fælles refleksion og faglig sparring prioriteres højt. Vi hjælper hinanden, deler viden og støtter op – både når hverdagen lykkes, og når den udfordrer.
Nymarkskolen er en idrætsskole, og bevægelse indgår som en naturlig del af vores pædagogiske og didaktiske tilgang. Derfor ser vi det som en styrke, hvis du også kan inddrage bevægelse og praksisnære læringsformer i undervisningen – tilpasset elevernes behov og forudsætninger.
Har du lyst til at opleve stemningen på Nymarkskolen, er du meget velkommen til at kontakte os og aftale et besøg – vi står klar med kaffe/sodavand og glæder os til at møde dig.
Vi søger en kollega, der
- er uddannet lærer med undervisningsfag i dansk
- er en rolig og tydelig voksen, der står stærkt i sin klasserumsledelse
- kan møde eleverne med respekt, omsorg og et ressourceorienteret blik
- kan bevare roen og se bag om elevernes adfærd – også når det bliver svært
- er engageret og mødestabil
- kan påtage sig medansvar for teamets fælles opgaver
- samarbejder på en konstruktiv måde sammen med kolleger, ledelse, forældre og elever
Hvem er vi?
På Nymarkskolen vægter vi fællesskabet højt, da vi tror på, at det styrker os i vores fælles opgave med at sikre læring og trivsel for alle elever. Vores værdier er: læring, bevægelse, samarbejde, mangfoldighed, trivsel og fællesskab.
Vi har 600 elever fordelt på 2-3 spor fra børnehaveklasse til 9. klasse samt 74 ansatte. Nymarkskolen er en idrætsskole og har kommunens eneste idrætstalentlinje for 7. til 9. årgang. Herudover har vi en specialklasserække fra børnehaveklasse til 9. klasse samt to modtageklasser for de ældste elever i Slagelse by.
Vi tilbyder
- en velfungerende skole, hvor der både er plads til den nyuddannede og erfarne lærer
- et stærkt teamsamarbejde i årgang, klasseteam og fagteam
- mulighed for faglig sparring og mentorordning
- mulighed for flekstid
- mulighed for tilkøb af frokost i Madkassen, hvor Pia laver lækker mad
Er du nysgerrig efter at høre mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte
- afdelingsleder Laura Burgaard på telefon 21 99 66 26 eller
- skoleleder Lia Larsen på telefon 23 82 91 30
Besøg os også på Instagram: nymarkskolen_slagelse eller Facebook og på Nymarkskolens hjemmeside (nyt vindue).
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesområdet er Slagelse Kommune med tjeneste ved Nymarkskolen.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. december 2026.
Interesseret?
Upload din ansøgning, dit CV og bevis for lærereksamen senest mandag den 26. oktober 2026 kl. 08.00.
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 27. oktober fra kl. 16.00.
Це оголошення від Slagelse Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Slagelse Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.