Reservedelsekspedient til Bjarne Nielsen i Næstved/Ford Næstved
Nielsen Car Group A/S · Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej · CVR 31943140
- Місце
- 4700 Næstved
- Опубліковано
- 4 тижні тому
- Дедлайн подачі
- 27 жовтня 2026 · Дедлайн через 6 днів
- Зайнятість
- Повна зайнятість
- Категорія
- Метал, механіка та авто
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Vi er en veletableret forretning i rivende udvikling og vækst. Vi har tidligere heddet Selandia, men er netop blevet en del af Bjarne Nielsen-bilhusene, der er ejet af Nielsen Car Group. Hos os får du mulighed for at arbejde med reservedele i et moderne bilhus med populært bilmærke og et godt sammenhold på tværs af hele huset.
Vi stadig autoriseret forhandler af Ford person- og varevogne samt får på kort sigt et stort udvalg af nyere brugte biler af forskellige mærker. Det giver en spændende og varieret hverdag, hvor du kommer tæt på både værksted, salg og kunder.
Du får dine egne ansvarsområder og bliver en vigtig del af den daglige drift på lageret. Hos os er det vigtigt, at både kunder og medarbejdere er 100% tilfredse. Det betyder, at vi leverer god rådgivning og service – og at vi går op i, hvordan du har det på arbejdspladsen.
Det daglige arbejde omfatter blandt andet:
- Forpluk og ekspedition af kollegerne i huset
- Kundeekspedition ved disken og på telefon
- Varebestilling og varemodtagelse
- Lageroprydning
- Daglig koordinering med værkstedet og resten af bilhuset
- Har erfaring som reservedelsekspedient, lagermedarbejder i autobranchen eller fra en lignende stilling
- Gerne har kendskab til Ford – men det vigtigste er, at du har erfaring med reservedele og lyst til at lære mere
- Er administrativt stærk, struktureret og ansvarsbevidst
- Er smilende, serviceminded og imødekommende
- Har overblikket til at have mange bolde i luften
- Trives i en hverdag med både kundekontakt, systemer, lager og samarbejde med kolleger
- En spændende stilling i et meget moderne bilhus i Næstved
- En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
- Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger og godt sammenhold i hele bilhuset
- Faglig og personlig udvikling
- Mulighed for at præge din egen hverdag
- Lønpakke efter kvalifikationer
Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar. Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne og succesfulde bilkoncern.
Stillingen er på 37 timer, og tiltrædelse er snarest muligt.
Sådan søger du stillingen Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen “Søg stillingen”.
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Filialchef Jan Staugaard på tlf. 3577 9796 eller mail jspe@bn.dk. Fortrolighed er en selvfølge.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Це оголошення від Nielsen Car Group A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Nielsen Car Group A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.