jajob.dk

Student til Grønt Politisk Center (GPC) i Finansministeriet

Finansministeriets Departementet · CVR 10108330

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Зарплату не вказано Данська обов’язкова В офісі Copenhagen Імпортовано з Jobnet
Interesserer du dig for at arbejde med klima-, energi-, miljø- og landbrugspolitik? Er du analytisk skarp, og har du lyst til at arbejde tæt på den politiske dagsorden med fokus på at understøtte en sund økonomisk politik på det grønne område? Så kunne et job som student i Grønt Politisk Center (GPC) i Finansministeriet være noget for dig.

Om stillingen Grønt Politisk Center (GPC) i Finansministeriet søger en student, som bl.a. skal bidrage til kontorets arbejde med budget- og bevillingsopgaver under Miljøministeriet (§ 23), Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd (§ 27) og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets (§ 29) område. Derudover vil du komme til at bidrage til analyser på kontorets arbejdsområder, og vil i den forbindelse få mulighed for at bringe din viden og erfaring fra studiet i spil.

Dine opgaver vil derfor fx kunne være at:

  • bidrage til det løbende finanslov- og budgetarbejde
  • bidrage til policy-analyser og beslutningsoplæg på kontorets arbejdsområder
  • bidrage til kontorets vidensgrundlag ved fx at analysere og videreformidle relevante rapporter, forskning og beslutningsoplæg om grøn omstilling fra andre lande
  • hjælpe til med en bred vifte af kontorets øvrige løbende opgaver
Vores arbejdsdag er varieret med opgaver med både korte frister samt længere forløb såsom forberedelse af finanslov, analysearbejde og forberedelse af politiske udspil. Det er derfor vigtigt, at du trives i en til tider uforudsigelig og travl hverdag, som både indeholder arbejde med længerevarende projekter/initiativer og bidrag til leverancer med kort frist.

Som student i Grønt Politisk Center vil du få viden om Finansministeriets arbejde, den udgiftspolitiske beslutningsproces samt opnå indsigt i nogle af de centrale problemstillinger på klima-, energi-, miljø- og landbrugsområdet.

Om dig Vi har tradition for i vidt omfang at inddrage vores studenter i arbejdet og give dem ansvar for egne opgaver. Vi forventer derfor, at du:

  • studerer en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx polit. eller scient.pol.
  • har en stærk faglig profil, er arbejdsom, grundig og initiativrig
  • har en skarp analytisk sans, god talforståelse og øje for detaljer
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • har gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • bidrager til den gode stemning i kontoret
Om Grønt Politisk Center I Grønt Politisk Center har vi ansvaret for at understøtte regeringens arbejde med politikudvikling, budgetstyring og økonomisk politik på det grønne område.

Du vil desuden blive en del af et stærkt hold, hvor vi lægger vægt på at skabe resultater i fællesskab i en uformel omgangstone. Grønt Politisk Center (GPC) består udover fire studenter af 20 medarbejdere, to souschefer og to kontorchefer. Du vil således blive en del af et stærkt studenterteam, der indgår i de fleste af centerets arbejdsgange.

Finansministeriet som arbejdsplads Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik. Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.

Se mere om at arbejde i Finansministeriet her.

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Økonomistyrelsen.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest søndag d. 8. november. Der vil blive afholdt samtaler i uge 46 og 47. Opstart er tiltænkt 1. december eller 1. januar.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Aske Salling på tlf. 21 51 35 51/ asape@fm.dk, student Jacob Mossin Green-Pedersen på jacgre@fm.dk eller student Nicoline Rønne Klinker på nickli@fm.dk.

Це оголошення від Finansministeriets Departementet взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для Finansministeriets Departementet? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає