Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt i Ålbæk Levebo
Center for Skole · CVR 29189498
- Місце
- Ålbæk, Denmark
- Опубліковано
- 2 дні тому
- Дедлайн подачі
- 30 жовтня 2026
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Drømmer du om at blive en del af et mindre, nærværende og engageret team? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast dagvagt på 37 timer ugentligt, eller et timetal der passer dig. Tiltrædelse er den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er primært tilknyttet Ålbæk Levebo.
Velkommen til Ålbæk Levebo
Ålbæk Levebo er et hyggeligt og overskueligt botilbud med 8 lejligheder og lyse, indbydende rammer. Her bliver du en del af et engageret team på cirka 10 kolleger, som hver dag arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for et godt og værdigt liv for vores beboere.
Din hverdag hos os
i har en stærk kultur præget af respekt, samarbejde og faglighed. Både i samarbejdet med kolleger og i mødet med beboere og pårørende lægger vi stor vægt på nærvær og ordentlighed.
Hos os:
- Arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på at støtte beboerne i at bevare størst mulig selvstændighed.
- Vægter vi tværfagligt samarbejde højt, blandt andet med deltagelse af centersygeplejerske i triage to gange ugentligt.
- Arbejder vi løbende med kompetenceudvikling gennem både intern og ekstern undervisning.
- Prioriterer vi aktiviteter og fællesskab højt i samarbejde med beboere, pårørende og frivillige i lokalsamfundet.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine kompetencer.
- Fast introduktionsforløb på 14 dage med mentorordning.
- Dygtige og imødekommende kolleger, som gerne deler viden og erfaring.
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar.
- En arbejdsplads, hvor du bliver set, hørt og værdsat.
Vi søger en kollega, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket.
- Tager ansvar og bidrager aktivt til den faglige udvikling.
- Kommunikerer respektfuldt og konstruktivt med beboere, pårørende og kolleger.
- Ser værdien i samarbejde og faglig sparring.
- Har kendskab til dokumentation, gerne i Cura og Fællessprog III.
Praktiske oplysninger:
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansættelsesform: Fast ansættelse, fuldtid.
Arbejdssted: Ålbæk Levebo, Stationsvej 9, 9982 Ålbæk.
Vil du vide mere?
Kontakt leder Kirsten Jensen på telefon 51 52 40 29 eller mail kire@frederikshavn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Це оголошення від Center for Skole взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Center for Skole? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.