jajob.dk

Kok til kantinen hos AP Pension i Nordhavn – sæt smag på dagens bedste pause

Compass Group Danmark A/S · CVR 81093628

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Місце
Nordhavn
Опубліковано
Вчора
Дедлайн подачі
17 листопада 2026
Данська
Данська обов’язкова
Формат роботи
В офісі
Імпортовано з Jobnet

Vil du være med til at gøre frokosten til et af dagens højdepunkter for AP Pensions medarbejdere i hjertet af Nordhavn?

Og har du lyst til at blive en del af et køkken, hvor madglæde, faglighed og godt sammenhold præger hverdagen?

Så er det måske dig, vi er på udkig efter som vores nye kok.

Et køkken med madglæde og godt sammenhold
Hos AP Pension laver vi hver dag frokost og mødeforplejning til omkring 550 gæster. Her byder vi på alt fra varme anretninger og indbydende pålæg til en farverig salatbar – altid med fokus på god smag, kvalitet og de små detaljer, der løfter madoplevelsen.

Du bliver en del af et køkkenteam med 13 kollegaer, der både griner sammen og arbejder tæt som et hold – og så elsker vi alle sammen mad.

Vi prøver løbende nye idéer af og giver hinanden en hjælpende hånd, hvor der er brug for det.

Dine opgaver
Som kok hos os får du både ansvar, faglig variation og mulighed for at sætte dit eget præg på maden. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Tilberede dagens varme retter med fokus på smag, kvalitet og godt madhåndværk
  • Forberede og anrette mødeforplejning
  • Hjælpe til med salater og pålæg, når der er behov for det
  • Bidrage med idéer til menuer og nye retter med sæsonens råvarer i fokus
  • Sikre, at egenkontrol, råvarekvalitet og køkkenets standarder altid er i top
  • Skabe god stemning – både i køkkenet og over disken

Hvem vil passe godt ind hos os?
Du er uddannet kok og en dygtig madhåndværker med kærlighed til god mad. Du sætter en ære i dit håndværk og går op i at lave velsmagende retter, hvor både kvaliteten og de små detaljer er på plads.

Lige så vigtigt er det, at du er en glad og positiv kollega, der trives med at være en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Tager ansvar for dine opgaver og arbejder struktureret – også når tempoet er højt
  • Tænker kreativt og kommer gerne med nye idéer
  • Er fleksibel og giver en hjælpende hånd på tværs af køkkenet

Arbejdstider
Din arbejdstid er primært mandag til fredag kl. 06.30-14.30. Der kan forekomme aften- eller weekendarbejde i forbindelse med særlige arrangementer. Det aftaler vi i så god tid som muligt.

Det kan du glæde dig til

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • En hverdag med godt humør, tæt samarbejde og kollegaer, der vil hinanden
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og sætte dit præg på maden
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med 11 % arbejdsgiverbetalt pension, 10 % fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Vi ønsker opstart snarest muligt – gerne den 1. november eller 1. december.

Skal vi lave god mad sammen?
Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.

Це оголошення від Compass Group Danmark A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для Compass Group Danmark A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає
+ Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Compass Group Danmark A/S