Sygeplejerske til kombinationsstilling på tværs af ambulatorium, sengeafsnit og ældremodtagelse
Region Hovedstaden · Nordsjællands Hospital (Frederikssund) · CVR 29190623
- Місце
- 3600 Frederikssund
- Опубліковано
- 12 днів тому
- Дедлайн подачі
- 16 листопада 2026
- Зайнятість
- Повна зайнятість
- Категорія
- Медицина та догляд
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Afdeling for Ældre og Multisygdom på Nordsjællands Hospital er i en spændende udvikling og vi søger en engageret sygeplejerske til en unik stilling på tværs af vores funktioner i både Frederikssund og Hillerød.
Stillingen omfatter arbejde i:
- Sengeafsnit på Frederikssund Hospital
- Ambulatorium for Ældresygdomme på Frederikssund Hospital
- Ældremodtagelsen i Fælles Akutmodtagelse på Hillerød Hospital
Om stillingen
Vi søger en sygeplejerske, som trives med variation.
Hos os får du det bedste fra flere verdener:
- Den nære og komplekse sygepleje i sengeafsnittet
- Den selvstændige og forebyggende sygepleje i ambulatorium
- Akut vurdering og koordinering af patientforløb i Ældremodtagelsen
- Mulighed for at følge patienterne på tværs
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med læger, terapeuter og kommunale samarbejdspartnere
Afdeling for Ældre og Multisygdom arbejder med nogle af sundhedsvæsenets mest komplekse patienter. Vores patienter har ofte komplekse forløb, der kræver en helhedsorienteret tilgang, tæt tværfagligt samarbejde og koordinering på tværs af sektorer
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care og har et særligt fokus på:
- Individuelle og sammenhængende patientforløb
- Høj kvalitet i den medicinske sygepleje
- Palliation
- Patient- og pårørende inddragelse
- Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Kompetenceudvikling og læring i hverdagen
Vores ambulatorium for Ældresygdomme i Frederikssund er et nyt og vigtigt tilbud til ældre patienter med blandt andet:
- Svimmelhed og faldtendens
- Polyfarmaci
- Skrøbelighed og funktionstab
- Komplekse geriatriske problemstillinger
Du er autoriseret sygeplejerske og du:
- Har interesse for medicinsk og geriatrisk sygepleje
- Trives i komplekse patientforløb
- Ser værdien i at arbejde på tværs af matrikler og funktioner
- Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde
- Deler viden og indgår i faglig refleksion
- Har lyst til at bidrage til et godt læringsmiljø for studerende, elever og kollegaer
Hvad tilbyder vi?
- En spændende kombinationsstilling med stor variation i hverdagen
- Tæt tværfagligt samarbejde omkring komplekse patientforløb
- Individuelt tilpasset introduktionsprogram
- Kompetenceudvikling og geriatrisk efteruddannelse efter 2 års ansættelse
- Indflydelse på egen vagtplan
- Synlig og nærværende ledelse
- Dygtige kollegaer med høj faglighed og godt humør
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, læring og udvikling
Stillingen er en fuldtidsstilling (eller efter aftale).
Stillingen er en tværgående, hvor arbejdstiden fordeles med ca. 80% i sengeafsnit og ambulatorium i Frederikssund og ca. 20% i Ældremodtagelsen i Hillerød.
Der arbejdes i skiftende vagter, primært:
- Dag- og aftenvagter eller
- Dag- og nattevagter
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 16. nov. 2026
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ausra Matthiesen på telefon 48 29 27 60 eller mail: ausra.matthiesen.01@regionh.dk
Це оголошення від Region Hovedstaden взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Region Hovedstaden? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.