jajob.dk

Rengøringsassistent søges til Etablissement- og Terrænkommandoen i Tirstrup

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Varde KAS · CVR 16287180

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Зарплату не вказано Данська обов’язкова В офісі Brabrand Імпортовано з Jobnet
Har du lyst til at gøre en forskel for medarbejdere og soldater på Forsvarets etablissementer? Er du serviceminded, kan arbejde selvstændig og vil du være en del af en organisation, der prioriterer et godt arbejdsmiljø?

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.

Om området

Hele Depotområde Tirstrup er under stor forvandling og vil indenfor en kort årrække byde på rigtig mange arbejdspladser. Air Defence Wing er under opbygning af en ny enhed i midlertidige faciliteter indtil det permanente nybyggeri står færdig. ETK-Partnerelement Tirstrup er også under opbygning og vil de kommende år vokse betydelig.

Om stillingen

Den daglige rengøring vil bestå af mange forskellige opgaver på 2 forskellige lokationer i Østjylland primært Tirstrup (Tirstrup og Dråby) og foregå efter en nærmere plan. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel, kan arbejde selvstændig og har et stort servicegen. Du vil selv være med til, at planlægge opgaverne inden for dit eget område, men også bistå i opbygningen af et helt nyt element fra bunden.

Du skal således forvente og kunne trives i en varierende hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader og opgaver, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere og kollegaer

Du bliver en del af et lille Partnerelement under opbygning bestående af 5 medarbejdere.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en professionel uddannelse indenfor rengøring og erhvervsrengøring. Det er ikke et krav, men en fordel.

Som person bidrager du med dit gode humør, og er først og fremmest en god kollega, omstillingsparat som værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer og bidrager let til fællesskabet.

  • Du er vant til at bruge IT-værktøjer og mailsystemer.
  • Du formulerer dig godt på dansk, både i skrift og tale.
  • Du har nemt ved at omgås andre mennesker med humor og godt humør.
  • Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.
Dine opgaver vil være at:

  • Varetage opgaverne efter kundens ønsker effektivt og professionelt.
  • Planlægge og koordinere din egen daglige rengøring.
  • Være synlig over for dine kunder.
  • Sikre den høje kvalitet over for kunden som du er i daglig kontakt med.
  • Udføre erhvervsrengøring efter INSTA 800
  • Udføre værelses rengøring
  • Udføre rengøring i midlertidige faciliteter
  • Bestille rengøringsmidler mv.
Vi tilbyder:

• Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og fantastiske kollegaer og omgivelser

• En grundig oplæring.

• En arbejdstid i tidsrummet 07:00 til 14:30. Eller efter aftale.

• En arbejdsuge på 37 timer.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Tirstrup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasernemester Per Nymann Andersen på telefon 2141 7338

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er 13. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Це оголошення від Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Varde KAS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Varde KAS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає