jajob.dk

Ingeniør til udvikling af fremtidens frekvenslandskab

Digitaliseringsstyrelsen · CVR 34051178

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Місце
1301 København K
Опубліковано
Вчора
Дедлайн подачі
4 листопада 2026
Зайнятість
Повна зайнятість
Категорія
IT та телеком
Данська
Данська обов’язкова
Формат роботи
В офісі
Імпортовано з Jobnet
I Digitaliseringsstyrelsen vil du være med til at skabe trådløse løsninger for virksomheder og borger, samt får du mulighed for at være den danske stemme i det internationale samarbejde på frekvensområdet. Det kræver tekniske beregninger, planlægning og koordinering at sikre, at radiofrekvenser kan anvendes effektivt og uden forstyrrelser. Vi tilbyder et stærkt socialt sammenhold, gode muligheder for faglig sparring og indsigt i fremtidens kommunikationsteknologier, der har direkte betydning for Danmarks digitale fremtid.

Kontor for Tele Radiofrekvenser er en forudsætning for en lang række af de trådløse løsninger, vi bruger hver dag. De anvendes blandt andet til mobilkommunikation, beredskab, kommunikation på byggepladser og i landbruget - men også til satellitkommunikation, store sportsevents, koncerter og folketingsvalg.

I Kontor for Tele arbejder vi tæt sammen om at sikre gode rammevilkår for digital infrastruktur i Danmark - lige fra mobil- og bredbåndsdækning til brug af frekvenser og udrulning af ny teknologi.

Vi er et fagligt stærkt og engageret kontor med godt 50 kolleger fordelt på seks teams, som er kendetegnet ved et stærkt fagligt og socialt sammenhold. Vi løfter i fællesskab, deler viden og prioriterer en god og uformel hverdag.

Dine arbejdsopgaver Du vil overordnet komme til at arbejde med frekvensregulering, teknisk radiofrekvensplanlægning og internationalt frekvenssamarbejde.

Du vil blive en del af et dygtigt team med 10 kollegaer bestående af ingeniører og teknisk/administrative baggrunde. Du vil tillige indgå i et tæt samarbejde med kontorets øvrige teams, der arbejder med internationale, juridiske og tekniske opgaver.

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver være:

  • Udføre tekniske beregninger i forbindelse med udstedelse af frekvenstilladelser.
  • Koordinere frekvensanvendelse med telemyndigheder i udlandet.
  • Rådgive virksomheder, borgere og myndigheder om spørgsmål relateret til frekvensanvendelse.
  • Udvikle og drive it-fagsystemer i samarbejde med leverandører.
  • Deltage i det internationale frekvenssamarbejde både internationalt og på EU-niveau og være den danske stemme i internationale forhandlinger.
Om dig Du har en akademisk uddannelse som for eksempel ingeniør eller anden teknisk uddannelse, gerne indenfor radioteknik og kommunikation. Du kan enten være nyuddannet eller have relevant erfaring inden for området.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Kan udføre komplekse tekniske beregninger og dokumentere resultaterne.
  • Er systematisk og god til at skabe overblik over komplekse opgaver og samtidig fungerer godt i et team.
  • Er dygtig til at formidle teknisk viden både skriftligt og mundtligt til forskellige målgrupper.
  • Trives i et tværfagligt miljø og har juridisk forståelse og bidrage til it-systemudvikling.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. januar 2027.

Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Pernille Springborg på telefon 4049 0493 eller mail psp@digst.dk eller Teamleder Robert Lindgaard på telefon 5114 4839 eller mail rli@digst.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 4. november 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 46.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Це оголошення від Digitaliseringsstyrelsen взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для Digitaliseringsstyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає
+ Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Digitaliseringsstyrelsen